Statoil Raffinaderiets Pensionistforening

Du er her: Hjem > Raffinaderiets historie
menulink

Raffinaderiets historie

 

Nedenfor kan du læse om raffinaderiets historie:

 

Oliens vej til  Kalundborg – historisk set.

Den første petroleum - 500 fade- kom til Danmark fra USA i 1861, og blev
hurtigt en populær vare som lampeolie. Den blev en alvorlig konkurrent til
kulgassen og forsinkede dennes udbredelse.
Det Danske Petroleums Aktieselskab ( DDPA ) fra 1889,kom til at spille en dominerende rolle som distributør af olieprodukter i Danmark. Standard Oil
indtrådte i 1892 i selskabet, og produkterne blev herefter solgt under varemærket Esso. Selskabet, der i 1952 skiftede navn til Dansk Esso, drev en betydelig rederivirksomhed med tankskibe, og i 1920 begyndte man at køre benzin ud i tankbiler til tankstationer. I 1986 overgik selskabet til Statoil A/S.

Det første (større) olieraffinaderi i Danmark. 
Behovet for olieprodukter i Danmark, steg markant efter afslutningen af 2den verdenskrig.
I sommeren 1952 udbrød Koreakrigen, og dette betød en stærk stigning i råvarepriserne, hvilket atter bragte Danmarks bytteforhold til udlandet i svære vanskeligheder.
Danmarks energiforsyning var op gennem 1950erne præget af den samme udviklingstendens, der gjorde sig gældende i resten af den industrialiserede verden. Man var i begyndelsen langsomt, senere meget sikkert og med en stadig stigende acceleration, begyndt at udskifte kullet som hovedenergikilde med olien. Omkring 1960 begyndte de første kulminer, som følge heraf at lukke,og fra midten af
1960erne var olie og naturgas tilsammen vigtigere end kul.

På baggrund af ovennævnte facts, var flere store olieselskaber begyndt at kigge på Danmark som en mulighed for en eventuel placering af et olieraffinaderi. Vi skal dog huske på én ting, og for at gøre det helt klart:Veedol's raffinaderi var ikke det første raffinaderi i Danmark !
Jeg vil ikke bruge meget tid på information om ”Kallundborg Olieraffinaderi A/S”.  Olieanlægget var beliggende i Østhavnen, startet i 1935 med en asfaltproduktion. Den første ladning råolie kom fra Mexico, og blev benyttet til fremstilling af benzin, petroleum, solarolie og hovedproduktet asfaltbitumen. I slutningen af 1938 blev virksomheden solgt til D.D.P.A. og Dansk Shell.                                             

Råolien kom nu fra Venezuela, men grundet 2den verdenskrig, var der store problemer med at få råolien frem til Kalundborg, og når lasterne endelig nåede
frem, blev det meste beslaglagt af tyskerne.

I 1944 blev der raffineret benzin og solarolie af tysk råolie. Der blev fremstillet
så meget benzin og Solarolie, at man kunne forsyne hele Danmark med disse produkter. Raffinaderiet i Kalundborg, var i øvrigt det eneste anlæg i Danmark,
hvor der blev raffineret råolie. Under krigen blev alt smøreolie genraffineret på anlægget i Kalundborg. Tillige begyndte man at udvinde olie og beg af tørvetjære indkøbt fra 60 elværker rundt i Danmark.
Tyskland havde siden 1940 leveret olie,benzin og petroleum, svarende til de
stadigt nedsatte forbrugerrationer. Den danske beholdning var i juli 1944 nede
på ca.1100 tons olieprodukter.
Fra dansk side antog man, at der i de kommende 4 måneder skulle bruges ca.
3800 tons, men samtidig meddelte tyskerne, at de ikke mere var i stand til at
levere færdigprodukter, grundet Tyskernes rømning af Rumænien, og  senere
ophørte alle leverancer af olieprodukter.

Nu så det meget sort ud med produktionen af olieprodukter fra” Kallundborg Olieraffnaderi” og til sidst blev al produktion reserveret til ambulancekørsel.
På grund af disse rationeringer, måtte bl.a. hele fiskerflåden ligge stille i hele
foråret 1945 og til efter befrielsen.

Efter krigen fortsatte anlægget med at producere asfalt og dieselolie frem til lukningen i 1966, efter 35 års produktion.

Flere ansatte fra det nu lukkede raffinaderi, fik ansættelse hos Dansk Veedol
A/S på det nyopførte raffinaderi ved Melby.

NB ! Jeg kunne skrive meget mere om det ovennævnte”Kallundborg Olieraffinaderi,” men det er raffinaderiet ved Melby der skal være i focus !

Kalundborg som  centrum for det største enkelte industribyggeri i Danmarks
historie.
Da TideWater Oil Company planlagde at bygge et raffinaderi i Europa, kom
Danmark hurtigt på tale. Der viste sig en række fordele: Gode trafikforhold 
med isfri havne, der let lader sig uddybe.
Et tæt og effektivt net af jernbaner og landeveje. Højt kvalificerede ingeniører
med et internationalt ry, en veluddannet teknikerstand, dygtige og effektive medarbejdere. En hurtig voksende industrialisering og et blomstrende økonomisk klima.

Fakta: Danmark var ideelt ! Geografisk set ligger Danmark i centrum af ”De syv”,
det ydre fri-handelsesområde trafikalt set er Danmark indfaldsporten til hele Skandinavien, og set fra et Olieselskabs side, er Danmark et optimalt område for
en placering af en storindustri.

Men nu kom det store spørgsmål: Hvor skulle et kommende raffinaderi placeres ?
Mulighederne var bl.a. Kalundborg, Frederikshavn, Åbenrå og Fredericia.

Der foregik nogle meget intense forhandlinger omkring placeringen, både kommunalt og den danske regering var også på banen. På borgmesterkontoret i Kalundborg,sad Jørgen Hagemann-Petersen, der udover at være borgmester i byen, også var fri grossist for Gulf OIL Co.
Borgmesteren var en meget dynamisk, resultatorienteret person, der var opsat på
det netop skulle være Kalundborg, der blev valgt til en ”olieby”

Han skabte stor spænding i byen med en hektisk og hemmelighedsfuld aktivitet,
og dette bragte byen ind i en anspændt venten, nogle var allerede begyndt at
tale om ”guldfeber”, og Blæksprutten for 1959 bragte satiriske tegninger af både
Vor Frue Kirke og Gyths gård !
I midten af juni 1959 besøgte Tidewater Oil folkene anonymt Kalundborg, og besigtede både havneforhold og et område ved Melbygården til et eventuelt kommende raffinaderi. Men flere lokale områder var inde i forhandlingerne, der
blev forhandlet med grev Lerche om en placering på godsets arealer.
En placering af et raffinaderi på Mineslund´s arealer var i forhandling med fru Hofjægermesterinde Lund, men her blev der ”bandet” på svensk, hendes landbrugsjord skulle ikke sælges til industriformål !
Placering af et raffinaderi ved Mineslund, havde haft mange fordele,  bl.a. at vanddybden var så tilstrækkelig dyb, at man havde sparet en uddybning til havnefaciliteter!
Herefter lagde man sig fast på placeringen i inderfjorden på Melbygårdens jorder og med direkte adgang til Kalundborg fjord.

Tidewater havde bedt om 800.000 m2 jordarealer, og udover Melbygårdens jorder, var der også en del husmandsbrug der lå i ”farezonen” for jordopkøb til raffinaderiet. Kalundborgs borgmester, Jørgen Hagemann-Petersen, var nu selvstændigt begyndt på at indhente optioner, hvor der kunne skrives under på en aftalt pris i tilfælde af
en handel. Selvom vi i første omgang har set på de fordele, Danmark kunne tilbyde raffinaderiet, vil raffinaderiet også kunne give Danmark en række fordele. En inverinvestering på over 200 mill. Kr. betyder en øget beskæftigelse – store opgaver for danske firmaer – og en øget økonomisk aktivitet der,aktivitet, der åbner øjnene hos andre virksomheder for Danmarks industrielle muligheder og det gode investerings-klima. Danmark sparer millionbeløb i udenlandsk valuta ved at forarbejde råolien til hjemmemarkedet i stedet for at indføre færdige olieprodukter. Lagerkapaciteten for olieprodukter i Danmark var foruroligende lav – det sås tydeligt under Suez krisen i 1956.
Dansk Veedol´s tankanlæg vil med eet slag gøre lagerkapaciteten så meget større,
at eksperterne skønner det tilstrækkeligt til at undgå en ny oliekrise.
Værdifulde råstoffer til en række industrier fremkommer underraffineringsproces-
serne som billige ”affaldsprodukter”.Desværre udeblev de dengang lovede følgeindustrier, der var kalkuleret med rigtig mange store og små projekter på
denne baggrund – et af disse projekter der ikke blev en realitet, var bl.a. bygningen af et stort Motel ved Tømmerup Mølle !

Nu graves der i Kalundborg.
Men inden man nåede så langt, var en masse forhandlinger/forviklinger/misfor-ståelser der skulle afklares, inden gravemaskinerne kunne gå i gang. Alt dette
kan læses i Raff. jubilæumsbog: Da olien kom til Kalundborg” – 50 år med Raffinaderiet.
Den 1 juni 1960 startede opførelsen af raffinaderiet, bulldozerne var i gang !
Et raffinaderi kræver uhyre mængder af vand og elektricitet. Der blev tænkt på vandsituationen på Sjælland – så man valgte at bygge et luftkølet raffinaderi, der kunne klare sig med 2000 liter vand pr. minut. Der blev etableret en rørledning fra den vandrige Tissø 20 km. væk.  Rørledningen leverede vand til både Kalundborg kommune og raffinaderiet. Strømforbruget er på ca. 50 mill. kilowattimer om
året, fem gange så meget som hele Kalundborg by bruger – men med Asnæsværket
som nabo, er det ikke noget  problem.
Det kan nævnes, at raffinaderiet i 2012 importerede 1,746.000 M3 fra Tissø, og
el fra Asnæsværket var 182.983 Mwh. Dampimport fra Asnæsværket var 180493 Tons. !
Hovedentreprisen for opførelsen er givet til det engelske ingeniørfirma Foster Wheeler Ltd., der har stor erfaring i bygning af raffinaderier. Underentrepriserne udføres af danske firmaer, bl.a. Christiani & Nielsen, der har anlagt oliehavnen.
Den første del af procesanlæggene tages i brug den 18 august 1961, og det endelige byggeri forventes afsluttet sent på efteråret.

Raffinaderiets data for udstyr m.m.
Alt vand – også regnvand, der falder på raff. område – opsamles i et særligt kloaksystem, og ledes gennem et vandrensningsanlæg, der rummer 17 mill.
Liter vand. Det tager vandet ca. 40 timer at passere dette anlæg, hvor de sidste olierester fjernes.
Raffinaderiets samlede lagerkapacitet var ca. 250.000 tons fordelt på 32 lagertanke. over 500 km. rørledninger forbinder de forskellige anlæg. Oliepieren er 880 m lang, og fjorden er uddybet til supertankere,( 12 m dybde). Der er 14 rørledninger med kraftige pumper, der kan losse 4.500 tons råolie i timen.
Oliepieren har en 6 m bred vej til tung trafik i begge retninger. Tillige findes en
5.000 tons ballasttank til olieholdig last.
Hele raff. daglige drift foregår automatisk, og derfor kan hele driften klares af 25 operatører på hvert skift. Dertil kommer selvfølgelig vagtmandskab og de administrative medarbejdere. Alle medarbejdere er fastansatte funktionærer med
en pensionsordning.

Dansk Veedol A/S indvier raffinaderiet.
Bygningen af raffinaderiet var nu nået en fase, hvor man kunne tage visse dele af anlæggene i drift. Der havde været 1200 mand beskæftiget med opførelsen af raffinaderiet. Opførelsen af raffinaderiet var forløbet planmæssigt, og derfor kunne man den 18 august 1961 fejre indvielsen af Damarks største olieraffinaderi. ( Jeg husker tydeligt den hektiske travlhed på Pieren i tiden op til indvielsen, idet jeg var udlånt til smedefirmaet Vølund & Søn i Melby ! )
Der var indbudt 3000 gæster til indvielsen, til lejligheden var der bl.a. arrangeret særtog fra København. Denne begivenhed satte sit præg på hele byen og omegnen, og kl. 1000 den 18 august, lagde den første supertanker ”Virginia Getty”til kaj, de mange mennesker samledes på Pieren, hvor Den Kongelige Livgarde musicerede.
Taler og gode ønsker blev udvekslet, og daværende trafikminister Kaj Lindberg, klippede snoren for at starte losningen af den første råolie.
Onsdag den 25 oktober gik produktionen i gang - tidligere end beregnet – og få
dage efter lastedes de første skibe med færdige olieprodukter.Et helt nyt kapitel i Danmarks industrielle historie er hermed startet.
Raffinaderiet producerede herefter de produkter, som var planlagt fra opstarten, men allerede herefter, kom det på tale, at Tidewater ville sælge raffinaderiet. Det var dog kendt i branchen, at Tidewater allerede under opførelsen havde forsøgt at sælge raffinaderiet til Esso, og flere avisartikler vidner også om, at det første år ikke havde været så godt, som selskabet havde forventet.
Den 1 april 1963 overtog Dansk Esso A/S raffinaderiet. Prisen var 21.5 mill. Dollars. Dansk Esso var en del af den amerikanske Exxonkoncern, og gennem deres 23-
årige ejerskab udviklede de kontinuerligt raffinaderiet. (BP købte i 1970 aktierne i Dansk Veedol).
Da Veedol´s nye raffinaderi stod færdigt i 1961, var den årlige kapacitet på 1 mill. tons råolie.
Året efter havde Esso allerede  fordoblet den årlige kapacitet til 2 mill. tons, og efter
5 år var den årlige kapacitet steget til 4 mill. tons.
Jeg husker årene i Esso som nogle spændende år, hvor der hele tiden var nye tiltag/projekter i gang, denne udvikling fortsatte helt frem til den 24 april 1986, hvor Statoil købte Dansk Esso A/S, og dermed også raffinaderiet. Prisen lød på 1.6 milliarder kr.,og var den hidtil største firmahandel i dansk erhvershistorie.
Den dybere baggrund for salget af raffinaderiet, skulle findes i, at der i Europa på daværende tidspunkt, var en overkapacitet af raffinaderier. Jeg husker tydeligt tiden op til, hvor Statoil købte raffinaderiet, som  meget turbulent, og alle frygtede en lukning af vores arbejdsplads. Men heldigvis fik det hele en god slutning, og Statoil
har lige siden overtagelsen investeret rigtig meget i optimering af procesanlæggene og i  en masse nye projekter.
Her kan nævnes et par af de helt store projekter, Visbreakeranlægget fra 1979, og Kondensatraffinaderiet (KCP), som  blev besluttet i 1992. Dette anlæg stod færdigt 3 år senere, og forøgede raffinaderiets årlige kapacitet til 5.5 mill. tons årligt.
Kalundborg fjord blev uddybet i år 2000 til 15 meter, dette betød at der nu kunne modtages skibe på op til 130.000 DWT (Deadweight Tonnage), dette betyder
samtidig en reduktion af fragtomkostninger til raffinaderiet. Det kan nævnes at ”Virginia Getty”, der anløb pieren den 18 august 1961, havde en tonnage på 50.000 DWT.
Statoil A/S raffinerings - og salgsaktiviteter i Danmark, var indtil 1 januar 2006
opdelt i 2 selskaber: Statoil Detailhandel A/S og Statoil A/S. Siden 2006 har disse
2 selskaber været samlet under den samme ledelse, men drives stadig som 2 enheder. Statoil Detailhandel driver Statoil´s  306 benzinstationer, hvoraf de 62 er automatanlæg og drives under varemærket 1-2-3.
Statoil´s raffinaderi i Kalundborg har siden 2010 hørt under Statoil Refining Denmark.
Desværre har de senere år, ikke just været særlig positive for raffinaderiet. I 2012 var der for første gang, i en årrække, med sorte tal på bundlinien, og denne tendens fortsatte til midt på sommeren 2013, hvor eksterne faktorer – især fra USA og Asien – gjorde markedsforholdene særdeles krævende. Denne negative tendens gælder ikke bare for raffinaderiet i Kalundborg, men for alle raffinaderieri Europa.
De store projekter på raffinaderiet, som 6 nye tanke( Østlager ) ved FDO, Administrationsbygning/Lager og Værkstedsfaciliteter, er alle lagt i ”mølpose” til bedre tider. Desværre !
Situationen for raffinaderiet er ikke ligefrem forbedret for 2014, ( Citat fra Energi Watch ) :
Kriseårene har gjort ondt på de europæiske raffinaderier, og det koster nu arbejdspladser i Danmark. Statoil Refining Denmark skærer i alt 60 stillinger på raffinaderiet i Kalundborg, der har ca. 400 fastansatte og 50 konsulenter tilknyttet. Det fortæller direktør Jofrid Klokkehaug til Sjællandske Medier. Vi er ganske enkelt
for mange raffinaderier i Europa. Efterspørgslen på olie er ikke så stor, det betyder
at der på nuværende tidspunkt er overkapacitet. Desværre er der nogle medarbejdere vi er nødsaget til afskedige.

Diverse generel info.
Siden planerne om udvidelserne/projekterne blev offentliggjort omkring 2006, har Kalundborg Museum fået etableret søgegrøfter på hele projektområdet. Der er gjort betydelig fund, lige fra stenalder til middelalder. De væsentlige dele fra disse fund kan ses på Kalundborg Museum, som en del de omtalte projekter, indgik også en nedrivning af alle de gamle funktionærhuse og Ikke mindst hovedbygningen til Melbygården. Dette ”gjorde ondt” på mange tidligere ansatte, men heldigvis er selve Melbygården stadig bevaret !

Sidste nyt vedrørende Statoil byggeri.
Statoil vil nu bygge en ny administrationsbygning i to etager på 4000-5000 m2. Af økonomiske årsager er byggeriet reduceret til cirka det halve i forhold til de oprindelige, 6 år gamle planer.
Vi håber, at den nye administrationsbygning kan stå klar om et års tid, afhængig af Kalundborg Kommunes sagsbehandling og Statoil´s egen planlægning, siger Jofrid Klokkehaug.
Raffinaderiet måtte i 2014 skære 60 af de ialt 400 stillinger væk efter et 2013-regnskab med et minuspå 1,6 milliarder kroner og udsigt til tab også i 2014.
Den nye adm. bygning skal opføres i det område, hvor de nuværende pavillioner er placeret.

Artikelmateriale er udlånt fra:
Jul i Kalundborg og omegn 1960-61
Historien om Danmarks første olieraffinaderi
Kalundborgs Historie Bind 2
Egne arkiver

Skrevet januar 2015          Poul Antonsen

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                   
                             
                                                  

 


                                                                

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by Martin Thyssen
Login